Coaching på jobsamtalen

Prøv en jobsamtale – med en professionel rekrutteringskonsulent

Har du brug for hjælp til jobsamtalen?

Går du jævnligt til jobsamtale og kan du ikke forstå, hvorfor du ikke har fået job endnu? Eller står du over for din allerførste af slagsen og mangler føling med, hvordan en samtale egentligt forløber? Måske er du endda så heldig at være indkaldt til samtale på drømmejobbet og trænger til at være bedre forberedt end nogensinde før!
Hvis du kan nikke genkendende til et af ovenstående udsagn, så er sparring omkring jobsamtalen lige noget for dig!

Vi kommer omkring

  • Den gode forberedelse til jobsamtalen
  • Jobsamtalens 7 faser
  • De spørgsmål du vil blive stillet i forhold til specifikke stillingsopslag
  • Hvordan du undgår, at jobsamtalen udvikler sig til et envejsinterview
  • Spørgsmål, som du kan stille virksomheden
  • Hvordan du får beskrevet relevante kompetencer i forbindelse med stillingen
  • Det at svare på jobsamtalens sværeste spørgsmål, så du præsenterer dig bedst muligt
  • Hvordan du indgår aktivt i jobsamtalen, så den bliver en dialog
  • Hvordan du håndterer en eventuel nervøsitet, så den ikke tager overhånd

Derudover tilbydes du

  • Feedback på din fremtoning – herunder stemmeføring, kropssprog og evt. dårlige vaner
  • Afholdelse af en fiktiv jobsamtale på baggrund af et konkret stillingsopslag
  • Materiale, der opsummerer de vigtigste ting, du skal forberede dig på inden jobsamtalen
  • Konkrete værktøjer der hjælper dig i din forberedelse til at præsentere dig selv bedst muligt til samtalen

Hvordan foregår det?

Vores samtale tager udgangspunkt i et konkret job du søger, eller ønsker at søge. Der er to måder at gribe træning i jobsamtalen an på, og sammen finder vi den måde, der passer bedst til dig og din situation. I begge tilfælde kommer du igennem jobsamtalens 7 faser.

  1. Vi afholder en fiktiv jobsamtale, hvor du bliver vurderet fra det øjeblik du træder ind af døren til jobsamtalen er afholdt. Jeg vil agere som jobinterviewer for virksomheden. Du får efterfølgende feedback.
  2. Vi indleder mødet med en snak om dine udfordringer og erfaringer med jobsamtaler. Der efter gennemgår vi en jobsamtale trin for trin, hvor du bliver stillet de typiske spørgsmål, samt de spørgsmål der vil være aktuelle for lige præcis din profil. Du får feedback undervejs i vores samtale.

Inden vores møde

  • Sender du stillingsopslag på det job du ønsker vi har fokus på
  • Sender du dit ansøgningsmateriale
  • Forbereder du dig, som du vil gøre inden jobsamtalen til det konkrete job

Hvor mange møder skal der til?

Vi får ofte spørgsmålet, om hvor mange møder der skal til, for at man er klædt godt på til jobsamtalen. Ét møde er nok for langt de fleste. Har du særlige udfordringer, kan det være aktuelt med yderligere møder.

Du får også vores hæfte ”Quickguide til jobsamtalen”
Pris kr. 750,-

Vores resultater er gode og under referencer, kan du læse nogle af dem.

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig – telefon 87 45 00 25 eller info@humantalent.dk