Michael Borre – Aarhus Letbane, Administrerende direktør
”I Aarhus Letbane har vi benyttet os af de skarpe kompetencer som Trine Sangill har inden for rekruttering. Hun har stor viden om den kollektive trafik, er bredt orienteret om kandidater i Aarhus og omegn og har et meget skarpt øje for det menneske hun sidder over for. Trine har hjulpet med ansættelse af flere ledere og medarbejdere, og hun har også vist et skarpt blik for mit og virksomhedens behov. For eksempel har Trine rådgivet os til at ændre lidt på stillingsopslaget til en stilling fordi hun ikke mente at de indkomne ansøgere ramte vores reelle behov. Det var godt og rigtigt set.
Vi har også brugt Trine til et par outplacement-forløb, og også her virker hun skarp og kompetent.
Jeg kan helt sikkert anbefale Trine og de ydelser, hun leverer. Jeg har i hvert fald tænkt mig at ringe til Trine næste gang jeg har en vanskelig rekruttering.”
Inge Skovdal, Skovdal Nordic, Owner
“Trine har hjulpet os med rekruttering af nøglemedarbejdere, hvor det har været afgørende, at matche faglighed, personlighed og især potentialet hos kandidaten. Vi har fået ansat det helt rigtige personale, som meget hurtigt har bidraget til Skovdal Nordic’s vækst. I processen har vi oplevet Trine som en erfaren, professionel og inspirerende sparringspartner- Jeg kan klart anbefale Trine.
Midttrafik – Jens Erik Sørensen, Direktør
“Midttrafik har igennem en årrække haft et godt samarbejde med Trine Sangill, der har hjulpet os med rekruttering af medarbejdere, udarbejdelse af DiSC- profiler for medarbejdere og ledere, coaching af ledere m.v. Trine leverer altid professionelle løsninger, service og god rådgivning i fht. de stillede opgaver. Og altid med en indlevelsesevne og empati, der gør de involverede trygge ved proces og resultat.
Midttrafik kan varmt anbefale Trine Sangill.”
Schur International a/s – CFO Knud Jensen
Da Schur International a/s skulle bruge HR medarbejdere kontaktede jeg Trine Sangill
”Trine udviste god indlevelse i Schurs behov i forbindelse med rekrutteringsprocessen og fandt det rigtige personale til os. Umiddelbart efter vores nye medarbejdere var tiltrådt, mærkede vi Trines interesse, for en tæt opfølgning på ansættelserne. Alt i alt har Trine undervejs og efterfølgende vist stor entusiasme og indlevelse”.
Mercantec – Sekretariatsleder Charlotte Aaen
Human Talent var i Viborg hos Mercantec , hvor vi afholdt vores DiSC udviklingsforløb.
Læs her hvordan sekretariatsleder Charlotte Aaen oplevede forløbet og samarbejdet med Human Talent:
Vi fik merværdi i teamet og forståelse for hinandens forskelligheder.
Uddannelse af medarbejderne er en naturlig del af den enkeltes udviklingsplan, når man som vi, er ansatte på en uddannelsesinstitution. Gennem flere år har efteruddannelse og videreuddannelse for den enkelte haft høj prioritet. Nu er vi imidlertid på skoleplan i gang med dannelse og udvikling af team, og i den forbindelse var det naturligt at kigge på andre teamudviklingsværktøjer udover den fag-faglige.
Sekretariatsteamet på Mercantec består af flere vidt forskellige funktioner og af medarbejdere med vidt forskellige baggrunde. I forsøget på at samle teamet og finde et fælles afsæt for samarbejde, opsøgte vi Human Talent, som vi vidste havde kompetencer indenfor teamudvikling, coaching og ikke mindst erfaring med personprofilanalyser.
Human Talent formåede at løfte vores team op på det næste niveau. På en teamdag, fik vi gennemgået personprofilanalysen DiSC´s plusser og minusser, – blev præsenteret for vor egen profil, – legede os igennem kommunikationens og adfærdens svære kunst og fik til slut fundet forståelse for hinandens forskelle. Det har vi taget ind i vor dagligdag – det er et stærkt værktøj, OG det virker!
DiSC profilanalysen fik vi ved individuelle coachsamtaler lejlighed til at drøfte med Trine Sangill og der er ingen tvivl om, at alle medarbejdere i teamet, har opnået en øget bevidsthed om egne styrker og svagheder. DiSC profilen indeholder en handlingsplan, som vi løbende arbejder med (Leder og medarbejder imellem) og vi vil i efteråret lade Trine følge op på de individuelle handlingsplaner ved en afsluttende coach samtale.
Det var ikke uden en vis skepsis hos medarbejderne, at forløbet startede op, men det forsvandt hurtigt. Det har været et fantastisk forløb! Trine Sangill er meget professionel og nærværende i sin tilgang til medarbejderne, som alle har været begejstret for Trines coaching, som har givet stof til eftertanke og ikke mindst handling med resultater med afsæt i det oprindelige formål.
Vi anbefaler meget gerne Trine Sangill og Human Talent – dér skabes handling og resultater!
Venlig hilsen
Charlotte Aaen
Sekretariatsleder
Mercantec
Mercantec – karrierecenter Midt i Viborg, har 3000 elever årligt,
ca. 400 medarbejdere og et bredt udbud af uddannelser.
Indehaver af Aedifico – Torsten Linck
Jeg gik med tanker om at starte egen virksomhed, men jeg manglede lige det sidste mod til at tage springet. Trine Sangill hjalp mig med personlig coaching, hvor jeg gennem nogle møder fik mere og mere fokus på, hvad jeg ønskede.
Jeg fik fra gang til gang selv fastlagt mine mål til næste møde samt klarlagt, hvordan jeg greb ”svære situationer” an og fik dem vendt til positive oplevelser.
Jeg driver nu min egen ingeniørvirksomhed – Aedifico, og har en mængde kunder, rigtig travlt og god succes – så jeg kan bestemt anbefale en personlig coaching ved Trine Sangill.