LinkedIn er ikke kun relevant, når du er færdiguddannet eller aktivt søger job. Tværtimod kan en stærk LinkedIn-profil være med til at skabe muligheder allerede under studiet.
Aalborg Universitet interviewede mig om, hvordan jeg som headhunter bruger LinkedIn i rekruttering, og hvilke elementer der får kandidater til at skille sig ud. I artiklen deler jeg blandt andet mine bedste råd til, hvordan du bliver mere synlig over for rekrutteringskonsulenter og virksomheder.
Artiklen handler blandt andet om:
- hvorfor du bør opbygge dit netværk, før du får brug for det
- hvad en rekrutteringskonsulent ser først på din LinkedIn-profil
- hvordan du skriver en overskrift (headline), der vækker interesse
- hvorfor det er vigtigt at udfylde hele din profil
- hvordan du gør det lettere at blive fundet af virksomheder
Vil du læse alle mine råd? Så finder du hele interviewet hos Aalborg Universitet her:
The headhunter’s tips for your LinkedIn
Mit råd i dag
Selvom interviewet med Aalborg Universitet blev lavet for nogle år siden, er mit vigtigste råd stadig det samme.
Du er måske i starten af din karriere, men du er også i starten af opbygningen af dit professionelle netværk. De relationer, du skaber i dag, kan få stor betydning for dine muligheder om fem eller ti år.
Derfor er LinkedIn ikke kun noget, du skal bruge, når du mangler et job. Tværtimod bør du være aktiv, længe før du får behov for dit netværk.
Mit bedste råd er derfor at se LinkedIn som et sted, hvor du både opbygger relationer og bidrager med værdi. Følg virksomheder og personer, der inspirerer dig, deltag i relevante samtaler, del faglig viden eller anerkend andres indlæg. Giv til dit netværk, før du får brug for det – så er du med til at opbygge stærke relationer, der kan gavne dig gennem hele dit arbejdsliv.
“Opbyg relationer, og giv til dit netværk, før du får brug for det.”
– Trine Sangill, Human Talent