Online jobsamtale

I dag foregår flere jobsamtaler online. Det kræver god forberedelse i forhold til teknikken og din præsentation. Her får du lidt inspiration og tips til en god forberedelse:

Teknikken

  • Til din online jobsamtale skal du have et passende brugernavn og foto. Det skal passe til et professionelt møde
  • Tidszone, husk at tænke den ind, hvis du har møde med andre lande
  • Sørg for at din computer er opladet og opdateret
  • Slå notifikationer og lyde fra. Luk Outlook under dit møde
  • Sæt din telefon på lydløs og læg den væk
  • Sørg for en god internet forbindelse og minimer evt. antal brugere under din samtale
  • Lyden skal være god, indstil den inden mødet og afprøv din mikrofon og eventuelle hovedtelefoner
  • Brug dit kamera i computeren eller ekstern webcam
  • Test teknikken og funktionerne, så du føler dig hjemme i dem.
  • Hav korrekt afstand til skærmen. Placer computeren lidt fra dig, så man også kan se lidt af overkroppen. Det præsenterer dig bedre. Løft computeren op, så du ses fra en mere naturlig vinkel.
  • Vælg et roligt sted til dit møde, så du ikke bliver forstyrret.
  • Vær opmærksom på lyset (for lidt og for meget)

Struktur

  • Vær klar og tjek ind i god tid til din online jobsamtale
  • Der vil ofte være en dagsorden og en præsentation af deltagerne ved mødet
  • Din præsentation har du forberedt som ved en fysisk jobsamtale (for inspiration se skema – forberedelse til jobsamtalen
  • Vær opmærksom på eventuelle dokumenter, som du ønsker at dele med ansættelsesudvalget (præsentation eller case). Send eventuelt dette før eller efter mødet, så deltagerne har det på skrift. Tjek skrift størrelse og billeder, så de ikke bliver for små ved skærmdeling.

Samtalen

  • Klæd dig på, som du ville gøre til en fysisk jobsamtale, så du fremstår og føler dig professionel
  • Ved en online jobsamtale kan hverken du eller virksomheden fuldt ud benytte alle sanser (syns-, høre-, smags:-)-, lugte-, og følesansen)
  • Brug din mimik, smil og vis du lytter
  • Tænk over dit kropssprog, du har ikke mulighed for at bruge det som ved et fysisk møde
  • Sørg for pauser når du taler, så du undgår at blive afbrudt eller afbryde andre
  • Hvis du falder ud under mødet, så log ind igen. Hvis der opstår andre tekniske problemer, kan du skrive en kommentar, så mødedeltagerne ved, hvad det handler om
  • Ring hvis der opstår en nødssituation. Hav derfor telefonnummer på kontaktpersonen inden for rækkevidde
  • Pas på tiden, sørg for at du får disponeret den rigtigt, så du får sagt det du har forberedt
  • Afslut og tak for en god samtale
  • Se bezzerwizzerne på TV2, de er super gode til online møder og der kan du hente god inspiration

Forberedelsesskema til jobsamtalen

Lyt til podcasten – KarriereSpot

Bliv inspireret til din næste jobsamtale. Denne podcastserie sætter spot på jobsamtalens udfordringer, og giver dig råd og konkrete fif til, hvordan du får drømmejobbet. Afsnittene i podcastserien er korte og konkrete. Lyt med og dyk ned i de emner, som er interessante for dig.

Lyt med på alle afsnit her:

https://itunes.apple.com/dk/podcast/karrierespot/id1400474071

https://www.spreaker.com/show/karrierespot

jobbet er DIT – din guide til den gode jobsamtale

Har du nogensinde undret dig over, hvad der egentlig foregår på den anden side af bordet til en jobsamtale? Hvad tænker virksomhederne? Og hvordan får du egentlig det job, du gerne vil have.

Bogen jobbet er DIT, henvender sig til alle, der ønsker inspiration til jobsamtalen. Bogen er et opslagsværk, hvor du kan dykke ned i præcis det emne, der er relevant for dig.

Du kan købe bogen her:

Kandidatemnebank

Du kan uploade dit CV i vores kandidatemnebank. Vi kontakter dig, hvis vi får en stilling ind, der matcher din profil.

Upload dit CV i Human Talents kandidatemnebank her

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til Trine Sangill på telefon: 2990 0025 eller mail: trine@humantalent.dk